Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Foredrag - Margrethe Floryan

Dato
Onsdag d. 3. maj 2023, Kl. 13:00 til kl. 14:00
Sted
Messiaskirken, Hartmannsvej 46, 2920 Charlottenlund
Medvirkende
Margrethe Floryan

Thorvaldsen i Danmark

Den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844) tilbragte mere end 40 år af sit liv i Rom, og vi forbinder uvilkårligt både hans kunst og hans museum med Italien. Men livet igennem bevarede Thorvaldsen tætte relationer til Danmark, og det er ikke kun i Vor Frue Kirke og på Christiansborg Slot, vi møder hans skulpturer. Thorvaldsen skabte også kunst til andre kirker, han udførte talrige portrætter (bl.a. af kongefamilien, Eckersberg, Oehlenschläger og hans yndlingsforfatter Holberg), og han var kunstneren bag det første kongemonument uden for København. Ledsaget af en masse fotografier tager vi på en tur rundt i landet i Thorvaldsens spor. 

Foredrag ved museumsinspektør Margrethe Floryan, Thorvaldsens Museum. Har bl.a. skrevet om Thorvaldsen som kirkekunstner. Senere på året udkommer hendes nye bog, der handler om Thorvaldsens danske kunstværker.