Fra Barnekow til Langgaard: Dansk senromantik for tenor og orgel

22
SEP

Dato Søndag d. 22. september 2019, Kl. 16:00 til kl. 17:00
Pris
gratis

Operasanger David Danholt er internationalt anerkendt solist, og har vundet førsteprisen ved Seattle Operas Wagnerkonkurrence i 2014. I år modtager han Aksel Schiøtz Prisen. Jørgen Ellegård Frederiksen er organist i Bagsværd Kirke og har indspillet CD-er med musik af J. S. Bach, Wagner og Leif Kayser. Ved 100 året for Leif Kaysers fødsel var han redaktør på udgivelsen af hans værker.

En lang række danske komponister i den såkaldt danske senromantik komponerede musik for en solostemme og orgelakkompagnement. Med det romantiske orgels ideal og disposition for øje skrev komponister som Johan Gottfred Matthison-Hansen, Christian Barnekow, Jakob Fabricius, Ludolf Nielsen, Camillo Carlsen og Rued Langgaard religiøse arier og bibelske sange til poetiske gendigtninger på dansk, tysk og latin.

Ved denne koncert vil der grundet 100 året for den danske komponist Leif Kaysers fødsel blive spillet orgelmusik af denne og af hans læremester Paul Rung-Keller.

Ophavsret: